Forelsket i LÆSØ ..

Stemningen på Færgen fra Frederikshavn er fuld af forventning. Rejsen tager den tid, som en mental rejse fra hverdagen tager, nemlig 1½ time. Præcis nok til at nyde en kop kaffe eller lidt mad, lytte til de lokales småsnakken – de har mange ting at udveksle. Nyde udsigten, tale med rejsefællerne om forventningerne til ferien og de mange planer. Udsigten til fastlandet der forsvinder, bølger, solskin, fuglene der følger færgen og Læsø der nærmer sig. Forventning – som når man skal mødes med sin kæreste lige om lidt – uden endnu helt at kende, hvorfor det kribler i maven.

Sådan havde vi det i august 2015, hvor vi første gang rejste til Læsø for at holde ferie, cykle, nyde naturen, stå på tæer i kokketeltet i Jomfruhummerfestivallen, og blive fanget af den helt særlige stemning af at “her er godt at være”. På rejsen hjem sagde vi “ja, det var ikke det værste sted at leve”.

Et halvt år efter var vi tilbage – Lillian fik job, Peter blev weekend-Læsøbo – og vi blev indfanget af drømmen om et tanghus.

Vi drages af de stjerneklare nætter, stilheden som nærmest kun forstyrres af blæsten og fuglesangen, naturen som er ubeskrivelig smuk og stor, aftentur til solnedgangen, Læsøboernes stædige overlevelsesevne og -vilje, hjælpsomheden og venligheden, interessen som ikke skal forveksles med nysgerrighed, at man gør tingene muligt for hinanden, rummeligheden, at buschaufføren hilser på alle han møder, at købmanden lige tjekker om du har det godt hvis du er savnet, og at Læsøboerne har viljen til at drive samfund sammen!

Forelskelsen er blevet til kærlighed, og på færgeturen er det nu os, der småsludrer med de andre, drikker kaffe, deler nyheder og synes at sejlturen er lige tilpas lang.